Om vandring
Vandring er blevet et stort fænomen på det sidste, især efter Corona. Jeg har vandret i mange år, nogle gange meget lange vandreture som fx Caminoen i Spanien og Fishermen’s Trail i Portugal, andre gange går jeg bare ud ad min hoveddør og går 15 km. Jeg vandrer også en del på Bornholm.
Mange synes at de får ”luftet tankerne” når de vandrer, det oplever jeg også. Det oplever jeg generelt ved al fysisk udfoldelse. Det er som om, at man befinder sig i en anden og ofte bedre psykisk tilstand, efter en vandretur. Det kan opleves som meget meditativt, og man kan øve sig imens man går, med at være med det der er, uden at bedømme og vurdere. Jeg oplever også vandring som en slags meditation hvor jeg træner mindfulness.
Jeg anbefaler ofte mine klienter at gå en tur, og vi drøfter hvad de oplever ved at gøre dette, og hvad det gør ved dem. Ofte anvender jeg tillige ”walk-and-talk” i en konsultation, fremfor at sidde ned i klinikken.
Jeg er i gang med at planlægge vandreture med meditation, samtale og stilhed undervejs, det bliver spændende!