Meditation og mindfulness

Mindfulness er en effektiv og videnskabeligt dokumenteret metode til at reducere stress.

Om meditation og mindfulness

Ved meditation træner vi mindfulness. Mindfulness kan oversættes som bevidst nærvær. Grundlæggende set handler det om at træne at være til stede i nuet, og være med det der er. At være fokuserede på at lægge mærke til hvad der sker i vores krop, i vores tanker og følelser, uden at dømme og vurdere, men observere, acceptere og regulere. Mindfulness er en effektiv og videnskabeligt dokumenteret metode til at reducere stress, angst og depression. Vi kan opnå større nærvær, ro og livsglæde, samt det kan bringe os i kontakt med vores indre ressourcer, så vi kan blive det menneske vi ønsker at være.

Hvis du vil have en meditationspraksis, er det godt at få guidet hjælp til dette indledningsvist. Man kan finde mange guidede meditationer på nettet og det kan være noget af en jungle at finde rundt i.

Der er også forskellige former for meditation, forskellige retninger og metoder. Min anbefaling vil være at starte på et kursus, hvor du i en periode bliver guidet til hvordan du kan begynde. Skriv til mig og spørg, hvis du har brug for anbefalinger.

Her en god begynderguide.

Her er nogle rare meditationer at lytte til.

Man behøver ikke kun at sidde ned og meditere med lukkede øjne for at træne mindfulness, man kan også gå, ligge ned, danse, lave yoga, og meget andet. Jeg mener, at det primært handler om at træne at være fokuseret på det man sanser og at være til stede med det der er, lige nu og her.

Her på siden ligger to kropsscanninger som jeg har indtalt, en på dansk og en på engelsk, frit efter Stephan Pende. Prøv at lyt til dem, når du har behov for at få ro i kroppen og for at øve mindfulness.

Kropsscanning

Bodyscan