Om Mindful Self-Compassion
Mindful Self-Compassion er evnen til at behandle os selv med venlighed og omsorg når noget er vanskeligt, ligesom vi ville gøre for en god ven. Man kan oversætte det til nærværende selv-medfølelse. Self-compassion indeholder tre komponenter, der alle er med til at opbygge mere robusthed og indre styrke, ved at øge vores evne til at støtte og acceptere os selv, når vi oplever noget svært. De tre komponenter består af venlighed overfor dig selv, fælles menneskelighed og mindfulness.
Ved at være venlig overfor sig selv, møder vi det der er vanskeligt for os, med varme, forståelse, accept og omsorg, fremfor at møde det med vrede og irritation. Vi forsøger aktivt at acceptere at det er som det er, og at berolige os selv. På den måde opstår en ro og en styrke til at være med det der er, for det er der jo.
Det fælles menneskelige omhandler, at vi alle grundlæggende set er ens, og alle oplever noget svært i perioder. Vi ønsker alle at blive elsket, forstået og anerkendt. Med fokus på det fælles menneskelige hjælper det os at indse, at livet er udfordrende for de fleste, og at personlige fejltagelser og udfordringer, er en del af det at være menneske.
Mindfulness omhandler at være nærværende over for os selv og andre i nuet. At kunne registrere og observere hvad der sker i nuet, uden at vurdere og bedømme det. Tillige at være opmærksom på, at vores tanker ikke er virkelighed men snarere indre fænomener, som vi kan lære at vælge at lytte på, eller lade være som de er. Mindfulness gør det mentale perspektiv større og skaber mere klarhed og ro.
Jeg er aktuelt i gang med at tage denne uddannelse i USA, og vil snart tilbyde kurser i dette, hvor vi vil mødes i en gruppe, 2 ½ time om ugen i 8 uger. Jeg arbejder allerede med meget fra metoden i min individuelle samtaleterapi, og er tillige i gang med at planlægge at implementere elementer fra metoden, kombineret med vandreture.
Du kan læse mere om MSC i nedenstående links: